Du er her: 

Konfirmationstøj skal have endnu en fest!

Konfirmationskjoler, habitter, blazere osv. behøver ikke samle støv i skabet, men kan få sig endnu en fest. Konfirmationstøj kan nemlig genbruges, og alt behøver ikke være splinternyt for at være godt.

Derfor er der brug for venlighed og giversind fra tidligere konfirmandfamilier, sådan at trængte familier kan købe et sæt tøj til meget billige penge. Det kan nemlig gøre en stor forskel for de familier, hvor der ikke er så mange penge at gøre med, at man får mulighed for at spare en større udgift til konfirmationstøjet til konfirmationen i foråret.I Ikast-Brande kommune samles brugt konfirmationstøj ind, og det kan afleveres til Røde Kors Genbrug i Brande og Ikast eller Kirkens Korshærs Genbrug i Ikast. Tøjet kan også indleveres til de lokale præster/kirkekontorer i Ikast-Brande kommune, som vil viderebringe det, og ellers kan man kontakte diakonipræst Birthe Møberg på tlf. 23342790.

Tøjet kan købes fra januar 2018.

Del dette: