Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Praktiske oplysninger

Jo ældre man er, des flere penge får man for at synge til gudstjenester. Man bliver ikke rig at synge i kor, men møder man til samtlige kirketjenester får man et udmærket supplement til lommepengene!

Korsangerne får løn for at synge i kirken, fordi koret har en vigtig opgave ved gudstjenesterne: i fællesskab med menigheden at synge for på salmer og korsvar. Opgaven kræver, at vi kan regne med, at korsangerne er der og til tiden, at de hver gang yder et stykke arbejde.

Der kan være stor forskel på, hvor længe man er ”ny i koret” og hvor længe der går inden man begynder at få løn. Hvis man f.eks. har spillet eller spiller et instrument vil der ofte gå kortere tid, end hvis man aldrig har arbejdet med musik før. Det er altså ikke noget med at nogen er bedre end andre, men derimod at nogen har bedre forudsætninger end andre.

Påklædning til gudstjenester er sorte bukser/nederdel, sorte strømper og sko, sort t-shirt(kan evt. lånes af koret) og kortørklæde(piger)(lånes af koret).

Du skal synge til gudstjenester efter en turnus-ordning, hvortil der er mødepligt. Du har fri til nogle af gudstjenesterne, da koret er inddelt i hold.

Det er altid muligt at bytte tjeneste med én af de andre fra koret eller at få fri, hvis du meddeler det i god tid.