Begravelse - Bisættelse

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Aftal først tid og sted for begravelsen / bisættelsen med kirkekontoret.

Aftalen sker oftest gennem en bedemand.

Derefter kontaktes den præst, i hvis distrikt afdøde havde bopæl, da det normalt vil være den præst, der skal forestå begravelsen / bisættelsen.

Ønsker man en anden præst til at forestå højtideligheden, kontaktes denne.

Midtbyen, Ikast Sogn – Poul Erik Knudsen eller Birthe Møberg
Vestbyen, Ikast Sogn og Faurholt – Karin A. Vestergaard
Østbyen, Ikast Sogn – Jens Peter Garne