Fonnesbæk kirkegård

O. Vestergaard-Poulsens Alle' 1, 7430 Ikast

Kirkegården er anlagt 1992-1993 i forbindelse med bygning af Fonnesbæk Kirke.
Kirkegårdsanlægget er tegnet af landskabs-arkitekt Preben Skårup, Århus. Det er påbegyndt 2. juni 1992 og indviet 20. november 1993.
På kirkegården er der plads til 3.500 gravsteder. Der er mulighed for urne- og kistegravsteder med hæk omkring, gravsteder i græs og i skov. Nederst mod vest er der børnegravsteder, og midt i kirkegården i grønningen er der mulighed for anonyme gravsteder.
Kirkegården er opbygget i moduler, så kiste- og urnebegravelser kan blandes.
Midt på kirkegården er der en kunstig sø hvor idéen med søen var
dels at skaffe jord til at lægge kirken på, dels at give den effekt, at trække himlen ned i søen ved spejlinger. Mod nordvest er der en naturlig sø.
Herunder er de enkelte gravstedsformer omtalt. Herunder også specielle regler for de forskellige gravstedstyper.


Traditionelle kiste- og urnegravsteder

Afdeling 3 og 4, nærmest kirkediget mod nord, og
afdeling 13, nærmest kirkediget mod syd. Kistegravstederne udlægges normalt til 1 eller 2 kister.
Der kan dog udlægges op til 4 kistepladser.
Der kan udtages kistegravsted til urner. Ved nedsættelse af en urne betales samme pris som for et kistegravsted.
Gravstedernes yderste halvdel er græsdækket. Den inderste del er indhegnet af hække med forkant af brosten. Hække plantes og klippes af kirkegårdens personale.
Beddelen må anlægges efter eget ønske under forudsætning af, at plantevalget tilpasses gravstedet. Stærkt voksende træer og buske må ikke plantes. Gravstenen må max. være 100x100 cm incl. sokkel.
Ved etablering og ny begravelse / urnenedsættelse skal gravstedsindehaveren betale for vedlige-holdelse af græsstykket i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden


Afdeling 2 og 5 nærmest kirkediget mod nord.
Gravstederne udlægges til urnegravsteder, med plads til 4 urner og er indhegnet af hække med forkant af brosten. Hække plantes og klippes af kirkegårdens personale.
Gravstederne kan anlægges efter ønske under forudsætning af, at plantevalget tilpasses gravstedet. Stærkt voksende træer og buske må ikke plantes.
Gravstenen må højst være 40x60 cm.
Ved etablering og ny urnenedsættelse er der obligatorisk betaling for vedligeholdelse i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden.

Kiste- og urnegravsteder i græs med plade.


Afdeling 2 til 5, i midten, Afdeling 13 i midten.
Gravstederne og stierne er udlagt i græs.
I afdeling 2 til 5 er der ryghække ved de fleste gravsteder. Hække plantes og klippes af kirkegårdens personale.
Kistegravstederne udlægges normalt til 1 eller 2 kister. Der kan dog udlægges op til 4 kistepladser.
Urnegravstederne er til 4 urner.
Der kan udtages kistegravsted til urner. Ved nedsættelse af en urne betales samme pris som for et kistegravsted.
Gravstederne må ikke indhegnes, og der må intet plantes.
På hvert gravsted nedsættes for gravstedsindehavers regning, én speciel vase til buketter. Efter ønske kan der tilkøbes 1-2 ekstra vaser. Der må ikke anvendes andre typer vaser eller henstilles potter og krukker.
Der må ikke grandækkes med undtagelse af én vinterkrans.
Mindelys må ikke placeres i holdere af glas.
Navneplade skal nedlægges i niveau med terræn og må max. måle 80x60 cm. Bogstaver heri skal være indhugget.
Ved etablering og ny urnenedsættelse / begravelse er der obligatorisk betaling for vedligeholdelse i fredningstiden. Dette gælder også ved forlængelse af brugsretten ud over fredningstiden