Du er her: 

"Riv dette tempel ned"

Ikast Menighedsråd afsendte i juni 2009 den første ansøgning, med følgende tekst: ”Menighedsrådet vil gerne, på plænen mod nord, have en skulptur, der kan være med til at binde Ikast kirke og by sammen: dels indgår kirken, efter frilægningen, som en del af torvemiljøet, sammen med Rådhus, Hotel Medi m.m.

Dels vil vi meget gerne, at et eventuelt kunstværk på denne plads kan give en forsmag på kirkens budskab, i alle tider. Ny Carlsbergfondet bevilgede 5 mio. kr. til kunstprojektet. Bjørn Nørgaard blev udpeget til at være kunstneren. Realdania bevilgede 1.2 mio. kr. til den stjerneformede sokkel, og lokale fonde og firmaer donerede resten. Det samlede beløb var 6,7 mio. kr. Skulpturen er fremstillet i Kina af Bjørn Nørgaard i samarbejde med hans assistent Henrik Keil Eistrup og kinesiske billedhuggere.

November 2012 blev skulpturen afsløret. Ved denne lejlighed udtalte Bjørn Nørgaard bl.a.: ”Er vores civilisation og modernitet ved udpine natur, menneske, kulturer, kunst, kærlighed…. i jagt efter materielle goder og underholdning, der bliver stadig tyndere og tommere? Vi kunne overveje, om der mellem menneskets materielle behov og menneskets åndelige væsen kan findes et organisk symbiotisk samliv. Huset er her - svaret er hos hver enkelt af os.”

Se den lille folder om skulptur her.

Bibelfortællinger
- set og hørt på vejen mellem by og kirke
af Karin A. Vestergaard
Anledningen til Ikast Kirkes nye skulptur har været et ønske i menighedsrådet om at skabe nyt liv på den åbne plads mellem kirken og torvet. Naturligvis skulle vi ikke have kunst for kunsten egen skyld, men fordi kunst ofte kan sætte ord og billeder på forhold, vi mennesker ikke tør tale om, og ikke tør tro på.
Derfor var vi meget konkrete, når vi begrundede ønsket med dette kunstværk: det skulle tale om det, der bliver forkyndt og hørt inde i kirken, nemlig evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn og verdens frelser.
Riv dette tempel ned
Bjørn Nørgaard offentliggjorde skulpturens navn ved afsløringen 18. november, idet han læste fra Johannesevangeliet: Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage«. Og Jesus fortsætter: det var ham selv, han talte om. Han var det nye tempel - Korsfæstelse, gravlæggelse, opstandelse. Og Bjørn Nørgaard fortsætter: Problemet i dag er, at vi er ved at stivne i gold materialisme, hvor kvantitet står over kvalitet, hvor alt, der ikke
kan måles og vejes, ikke tæller. »Vi kunne overveje, om der mellem menneskets materielle behov og menneskets åndelige væsen kan findes et organisk symbiotisk samliv.
Huset er her - svaret er hos hver enkelt af os«. Nu er den talende skulptur vores Den er en åben bibel og en åben historiebog, om fortiden lige frem til
det øjeblik hvor vi selv står og ser på de enkelte billedvægge, udefra, indefra eller midt imellem. Nogle beskuere vil først genkende de nulevende personers ansigter, hos andre fanges blikket hurtigt af figurer kendt fra kunsten, og andre igen vil opleve, at her får de gamle bibelfortællinger nyt liv. Jeg vil virkelig ønske, at alle der ser på skulpturen har vilje og mod til at give slip på fordomme om både bibel og kunst, og så i stedet lade sig indfange af begge fortællinger og af det himmelske lys.
Gammelt og nyt
Skulpturen har fire »bevægelser«, som for mig er en hjælp til at høre dens ord. Den første bevægelse er udefra og ind. I rummet mellem Gammel Testamente
og evangeliet kan vi lægge vores byrder fra os for derefter at gå ind og lade os fylde af lyset fra Gud. Den anden bevægelse følger solens bane. Skabelsen sker, hvor solen står på sit højeste. Menneskets kamp for livet på jorden og i himlen foregår på skulpturens nordvestlige side med skumring og nat. Vandringen mod det forjættede land sker der hvor solen står op mod øst. Jesus er »du soles sol fra Betlehem«. Den tredje bevægelse går mellem himmel og jord, mellem oppe og nede.
Gud taler typisk til mennesket fra bjergets top. Det sker også i denne skulptur. Mennesket kan vælge mellem at søge op, se op, eller se bort for kun at være optaget af sit eget. Og den fjerde bevægelse sættes i gang med Jesu  missionsbefaling, hvor han siger til disciplene: Gå ned af bjerget, og Gud ud i al verden. Fortæl om Jesus Kristus, det nye tempel som er rejst på tre dage. Vær selv Guds kirke, også gennem handling! De tre udvendige billedvægge fortæller om skabelse og syndefald, om menneskets lidelse og kamp på jorden, og om længslen efter det forjættede land. Stjernen, vi står på, husker os på Guds velsignelse og nærvær.